Det er ikke hver dag vi oplever den slags vejr, som vi har lige nu. Faktisk er det efterhånden flere år siden, at hele Danmark havde den mængde sne, som vi har lige nu. Selvom der er regionale forskelle, så er der sne i langt størstedelen af Danmark, og det har gjort en ting uhyre eftertragtet. Det er nemlig NU at alle gerne vil have fat i en kælk.
Da der ikke har været nævneværdig sne de sidste godt og vel tre år, er der mange børnefamilier, der ikke ejer og kælk. Da mange butikker samtidig er lukket for tiden, har der været et kæmpe pres på for at få fat i dem. Det mærker de i webshops som only4kids.dk der sælger alt inden for legetøj. At SÅ mange lige pludselig anskaffer sig en kælk, har nemlig betydet mere trafik end normalt på kategorien.
Der er corona, det er alle vist efterhånden godt klar over. Det betyder også, at man ikke må tage ud på diverse kælkebakker i store grupper. Men når man ankommer til dem, kan det være svært at se at vi er ramt af en global pandemi i disse tider. På mange af bakkerne omkring de større byer, er der nemlig et mindre menneskehav af børnefamilier, der er ude og svinge deres kælke.
Det har været en trist periode, hvor der ikke har været meget spændende at tage sig til i det kedelige og grå vejr. Så det er da heller ikke så underligt, at vi alle sammen flokkes udenfor, når sneen endelig daler, og rent faktisk bliver liggende.
Hvis man skal tro vejrudsigten, så lakker sneen mod enden og der er varmere vejr på vej. Så hvis man vil ud og nyde sneen og suset fra en god kælketur, så er der meget der tyder på, at man skal gøre det nu, inden det er for sent.