Skab de bedste rammer om dit barns gaming vaner

Børn i dag bruger rigtig meget tid på computeren. Det kan være grundet, at skoleopgaver og lignende findes oftere online, men der er også mange børn, som nyder at bruge sin fritid foran computeren. Særligt teenagedrenge er blevet meget interesseret i gaming, og de kan bruge mange timer foran skærmen. For at give dit barn et sundt forhold til skærmen, så bør tiden naturligvis reguleres, men der findes også andre gode tips.

Luft ud og luk lyset ind

Udluftning er enormt vigtigt for børn såvel som voksne. Det giver frisk ilt til hjernen, og det er sundere end den samme indelukkede luft. Dertil er lys også enormt vigtigt, når barnet spiller. Det er nemlig enormt afgørende, at barnet ikke mister fornemmelsen af, at dagtimerne er lyse og nattetimerne mørke, fordi så kan døgnrytmen ødelægges. Dit barn kan få svært ved at sove og er derfor mere uoplagt næste dag.

Få en gamerbrille til dit barn

En anden rigtig god ting, du kan gøre for dit barn, er at anskaffe smarte gamerbriller. Timerne foran computeren er ikke godt for øjnene grundet det skadelige blåviolette lys, der kommer fra de digitale skærme. Det kan lede til en overanstrengelse af øjnene, hvilket kan medføre træthed, hovedpine samt røde og tørre øjne. En gamerbrille kan her hjælpe, da den blokerer det usunde lys, og derved beskyttes øjnene. Disse briller kan ofte laves både med og uden styrke, så du kan få en brille, der passer til dit barn.

Lad ikke computeren være belønningen

Hvis computerspillet først bliver gjort til en belønning, så kan andre ting virke som om, det er en sur pligt eller noget, der skal overstås. Selv andre sjove lege som fodbold i haven kan pludselig blive noget, som bare skal klares, før der må spilles computer. De andre aktiviteter mister værdi, opvasken bliver eksempelvis kun taget, fordi det udløser spilletid. Det gør det ikke nemmere for barnet at bruge mindre tid foran skærmen, hvis det bliver gjort til en gulerod – tværtimod.

Tal åbent om gaming

Noget af det værste, du kan gøre, er at nægte at sætte dig ind i, hvad dit barn laver på computeren. Vær nysgerrig og spørg ind til spillet. Du vil på den måde også være i bedre kontakt med dit barn. Drop de nedladende kommentarer og forsøg med nysgerrige spørgsmål, så er der større chance for, du bliver lukket ind. Dertil hvis I først kan snakke sammen om spil, så bliver det også langt nemmere for dit barn at tale om mistrivsel online, hvis det skulle ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *