Var der ellers andet FRUE!

Var der ellers andet FRUE!

Den unge mand i kassen er altså virkelig ung, jeg kunne helt sikkert være hans mor, og jeg lyver virkelig ikke når jeg siger at jeg ser yngre ud end mine 50 år. jeg nævner lige i forbifarten at jeg ved hvad jeg taler om. Jeg har i smug og i fuld offentlighed, sammenlignet mig med andre kvinder! i fitness centeret; i butikker; på gaden; blandt mine veninder. Det er min afgjorte mening og overbevisning at jeg sagtens kan gå for at være i midt fyrrene. 

Derfor ramte det mig også ekstra hårdt dan den unge mand i kassen, helt uden at dirre i stemmen, ser mig i øjnene, vender mundvigene i opadgående retning og siger “var der andet FRUE?”

Min indre kvinde tager godt fat i hans åndsvage nakkehår der er mellembrunt, mellemlangt og mellemfornøjet, rykker hans hoved rigtig godt bagover, så han er tvungen til at slippe det dumme smil, ser ham ind i øjnene hvor på jeg løfter højrehånd, og stikker en pegefinger helt tæt op af hans dumme mellemlange næse og hvæser “50år din hvalp, og det er ikke damernes magasin”

Min udenpå kvinde tager høfligt imod bonen som tandpastasmilet rækker mig, og sjosker ud af hans dumme butik, med mine poser med hvidvin, chokolade, tandtråd og andre dagligvare.

Telefonen ringer.

Ude i bilen bliver jeg enig med mig selv om at han da var lidt for ung, lidt for dum og ikke værd at spille flere tanker på. Så jeg sætter bilen i gear og køre hjem. min telefon ringer, og Helen min mindste søster ringer til mig. Det er ikke en happy opringning!

Morfar er begyndt at drikke igen. Helen begynder at græde og vil høre sin ældre søster (der var den igen, den alder) Hvad vi skal gøre? Hvad jeg synes? Har jeg et godt råd? Skal vi kræve at han går i alkoholbehandling? Hvad synes jeg?

Min indre mig orker altså ikke flere interventioner af morfar. Jeg høre mit ydre jeg sige at jeg ikke gider mere! Hvis han har besluttet at drikke sin knold væk i dette liv, så be my guest! Jeg høre at Helen er ved at lægge an til det store guildtrip. En, to, tre her kommer det… At jeg edder broder mig er en gammel fed idiot! (Her har vi det med alderen igen, tak søs!) der kun tænker på mig selv og mit udseende! Og det uundgåelige sker, Helen hamre røret på! og det synger lidt i mit øre efter alle de verbale lussinger.

Hjemme i køkkenet tømmer jeg mine gule genbrugsposer for vare, lægger hvidvinen på køl. hvis jeg var morfar ville jeg da også tage en dram for at pifte min indre stemning op!
Jeg tror faktisk jeg trænger til at pifte mig selv lidt op! Jeg rejser mig og styrer hen imod køleskabet, hvor Hvidvinen frister på øverste hylde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *