Fordele ved at vælge kat som kæledyr

En kat kan give meget glæde i familien

 

Drømmer du om et nyt familiemedlem? Der er mange familier der vælger at anskaffe sig et firbenet væsen, da det er hyggeligt og kan være med til at skabe glæde hos hele familien. Børn kan især få et helt særligt bånd til et kæledyr og lærer i en tidlig alder, hvad det egentlig vil sige at have et ansvar som ejer. Hvis du gerne vil have et selvstændigt kæledyr, der godt kan tåle at være alene i mange timer, så er en kat det helt rigtige kæledyr. Læs om de forskellige katteracer, så du kan finde ud af hvilken kat du og familien skal se nærmere på.

 

Du skal være sikker på beslutningen

Du og familien skal være sikre på, at det er det rigtige valg at anskaffe sig en kat. En kat kan blive gammel, så det skal bestemt ikke være en spontan ide at købe en kat. Derudover skal du sætte dig ind i hvad det egentlig vil sige at være katteejer. Katten har behov for at komme til dyrlæge en gang imellem, hvilket betyder, at du skal være i stand til at kunne betale dyrlægeregningen. Derudover har katten også nogle basale behov der skal opfyldes. Derfor anbefales det, at du læser grundigt om kattens natur og finder ud af, om du kan opfylde dens behov. Hvis behovene kan opfyldes, skal du og familien gøre jer nogle tanker omkring katten. Skal det være en killing eller en voksen kat som I køber? Der er fordele og ulemper ved begge dele, så det gælder om at finde ud af hvad der bedst passer til familiens behov.

 

Her kan du købe kat

Det er meget forskelligt hvor folk køber deres kat henne. Nogen finder annoncer på internettet, imens andre vælger at besøge et internat. Ifølge statistikker fra Danmarks største platform for køb og salg af kæledyr Dyreportal.dk er der også mange som kender nogen der har kattekillinger til salg. Uanset hvor du køber kat henne, så er det vigtigt at du besøger kattene og mærker efter, om det er en kat der kan passe til familien. Der er mange som syntes det er dejligt at kunne hjælpe en af de mange katte, der befinder sig på internaterne. Her kan du møde en masse forskellige katte, både killinger og voksne. Hvis du forelsker dig i en bestemt kat, så gælder det bare om at adoptere den. Fordelen ved at vælge en internatkat er, at den er neutraliseret inden den kommer ud til et nyt hjem. Det vil sige at du ikke skal bekymre dig for at den bliver drægtig eller kan gøre hunkatte drægtige i kvarteret.

 

Køb det nødvendige til katten

Det er vigtigt at du har en god mavefornemmelse med den kat, som du køber. Alle katte har personlighed og du skal kunne se, at katten passer ind derhjemme. Det anbefales at du køber det basale udstyr inden katten kommer hjem. Det vil sige katteskål, kattemad, kattelegetøj, kradsebræt, kattebakke og lignende. Gør hjemmet til et dejligt sted for katten, så den med det samme kommer til at føle sig hjemme. Der går altid lidt tid før en kat er faldet helt til. Den skal lige falde ind i familiens rutiner, lære det nye hjem at kende samt den nye familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *