Boligindretning med atmosfære; store plakater og personlig stil

Når vi indretter vores boliger, så vil vi gerne have at de ting og elementer vi vælger til de forskellige rum også afspejler vores personlighed. I et samfund hvor mange møbler, lamper og andet interiør produceres i store mængder, der er det næsten uundgåeligt at vi har et møbel der er identisk med naboens, vores kollegas eller vores venners. Det handler derfor om at pryde hjemmet med unik kunst og dekoration, så man på bedst mulig vis kan skabe en personlig atmosfære.

Men hvordan skiller man sig egentlig ud fra flertallet i ens boligindretning? Og hvad kan kunsten som de hvide vægge ikke kan?

Plakater, fotografier og citater

Det er ikke ualmindeligt at vi mennesker hænger ting op på vores vægge som afspejler vores personlige stil og sindsstemning. Hvad man hænger op i sin stue, sit soveværelse eller i køkkenet er med til at fortælle omverdenen noget om hvem vi er som individer.

Er ens hjem tildækket med plakater med citater om kærlighed, så kunne noget tyde på at man er en håbløs romantiker eller at kærligheden vejer tungt i ens dagligdag. Er væggene derimod fyldt op med store plakater med motiver af natur og dyreriget, så sender man i stedet et signal om ens unikke kontakt med og kærligheden til naturen og planeten.

Fotografier kan især skabe en dragende stemning i hjemmet, og få både gæster og en selv til at reflektere og tænke over billedet og dets betydning.

Kunsten er således en måde hvorpå vi kan bringe det unikke ind i ens ellers main stream indretning. Med kunst på væggene kan vi sige så meget om hvem vi er helt uden at bruge ord.

Jagten på den røde tråd

Selvom at vores hjem er vores eget, og at vi i bund og grund kan gøre lige hvad vi vil med det, så kan det alligevel skabe uro i sindet, hvis indretningen stikker til for mange sider.

Er der en blå væg i det ene rum, et ternet tæppe i det andet og en væg fyldt med porcelænsfigurer i det tredje, så vil det unægtelig sige noget om vores personlige stil med også give et rodet udtryk, som de færreste egentlig vil synes godt om.

Selvom at pynt, billeder og andre dekorationer giver stemning til hjemmet, så kan det hurtigt tage overhånd, hvis man ikke gør sig nogle overvejelser omkring den røde tråd i indretningen.

Plakater til stuen kan være en god måde at bryde med trivialiteten i indretningen uden at farverne, formerne og dekorationerne tager overhånd. Ved at vælge nogle få men unikke plakater til stuen, køkkenet eller soveværelset kan man på en god og reflekteret måde skabe den særprægede atmosfære man stræber efter.

Plakater i boligen giver en rød tråd i indretningen uden at dekorationerne overtager hjemmet. Plakaterne kan desuden fås i forskellige størrelser og med forskellige æstetiske udtryk, så man kan vælge noget der passer lige præcis til størrelsen på ens hjem såvel som de øvrige elementer i hjemmet.

1 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *