Fra Fastnet til internet

Når virksomheder i dag taler om et fortsat behov for fastnettelefoni, er det snarere selve det stationære end teknologien, der refereres til. Den gammeldags fastnettelefon med PSTN eller ISDN-forbindelse via kobberledningen bruges nemlig stort set ikke i nogen virksomheder længere.

Den moderne ækvivalent til fastnettelefoni – eller stationær telefoni – vil stort set altid være IP-telefoni eller VoIP, som står for Voice over Internet Protocol. Eller, med andre ord, telefon, der kører over internettet. I så fald er løsningen langt fra gammeldags. Tværtimod er den hosted i skyen og giver adgang til masser af features, som reelt er uundværlige for de fleste erhvervsvirksomheder med mere end 10 medarbejdere.

Hvis telefonforbruget er intensivt, vil mange f.eks. finde fordel i at kunne tale via et headset, som styres via et dashboard på PC´en, hvilket i mange situationer er mere brugervenligt end mobilen. Det gælder især for omstillingen, men det kan også være tilfældet, hvis der er behov for at være koblet til et callcenter-system eller et CRM-system.

Eksempler på features ved IP-telefoni

Der er et utal af funktioner tilknyttet en helt almindelig IP-telefoniløsning, som den ser ud i dag. Eksempler på features er …

  • Velkomsthilsen
  • Landekodestyring
  • Fælles telefonbog
  • Integration til ERP og CRM
  • Click to dial
  • Indtaling eller upload af lydfiler
  • Ringegrupper med forskellige ringestrategier
  • Statusvisning (møde, frokost, optaget, forstyr ikke mv.)
  • Avanceret opkaldsstyring
  • Kalender med statusvisning

Direkte overgang til mobil

Fordi det, mange taler om som fastnet, reelt er internetbaseret, rummer det som sagt masser af features. Hos Uni-tel har vi bl.a. gjort meget ud af at kunne lave glidende overgange mellem fastnet og mobil. Det betyder fx, at hvis du tager et opkald på kontoret, men skal videre til møde i byen, er det let at tage kaldet med på farten. På den måde er de to telefoniformer smeltet sammen til én moderne kommunikationsløsning.

En god og billig løsning

Uni-tel tilbyder fastnettelefoni, som er let at skræddersy til alle typer af virksomheder. Løsningerne kan skaleres op og ned uden besøg af teknikere, og det er let at integrere til mobile løsninger.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *