Find de rigtige badminton sko

Uanset om du er en garvet badminton spiller, eller om du er en hyggespiller, der kigger forbi banen en gang imellem i weekenden, er et par gode badminton sko en nødvendighed. Det er vigtigt, at de passer din fod, at de er skridsikre og at de støtter de rigtige steder. 

 

Der findes efterhånden utallige badminton sko, så det kan være svært at navigere i, hvilke der passer til dig. Læs videre hvis du gerne vil vide mere om, hvad du skal kigge efter, hvis du skal købe nye sko til din træning. Se de mange muligheder på badmintonsiden.dk. 

 

Budget 

Noget af det, der bestemmer, hvilke sko du kan købe til din træning, er selvfølgelig budgettet. Det er helt op til dig, hvor mange penge du vil bruge på nye sko, men nogle gange kan det godt betale sig, at investere i nogle sko, der måske ligger i den dyrere ende. Man kan sagtens finde nogle sko, der ikke koster alt for meget, hvilket jo er fint, hvis du kun spiller en gang imellem. 

 

Hvis du spiller ofte og måske endda flere gange i ugen, er det en god idé at betale prisen for at få nogle sko, som holder i lang tid. Hvis du spiller ofte, er det også vigtigt, at dine sko er gode, så risikoen for skader mindskes 

 

Stødabsorbering i badminton skoen

Det giver nærmest sig selv, at stødabsorbering er noget af det vigtigste ved en god badminton sko. Din krop skal holde i mange år, og fjerboldsporten kan være hård for specielt dine knæ og din ryg. Derfor er det vigtigt, at dine badminton sko er tilpas stødabsorberende. 

 

Jo mere stødabsorberende dine sko er, jo tungere er de også. Hvis du spiller ofte og gerne vil dygtiggøre dig inden for sporten, kan det være en ulempe, og så handler det om at finde en balance. Hvis du definerer dig selv som en hyggespiller, eller hvis du lider af knæ- eller rygproblemer, kan du vælge et par sko, som har meget stødabsorbering, for så gør vægten en mindre forskel i forhold til, hvor vigtig stødabsorberingen er for dig. 

 

Vælg en skridsikker badmintonsko 

Det er naturligvis vigtigt, at dine badminton sko er skridsikre, så der ikke sker uheld der gør, at du bliver skadet. Også her gælder det dog om at finde en balance, for de må heller ikke være for skridsikre, så det bliver svært at bevæge sig rundt på banen.  

 

Den rigtige støtte 

Dine badminton sko skal støtte din fod rigtigt, så du ikke får skader. Noget af det vigtigste, du skal være opmærksom på i forhold til støtte er, at hælkappen skal støtte rigtig godt. Denne er især vigtig, fordi du i badminton ofte går ud i en yderposition, og her belastes anklen og hælen meget.  

 

Det er vigtigt, at anklen og hælen får maksimal støtte, for når kroppen bliver træt, er der større risiko for at få skader. Du kan aldrig være sikker på ikke at lave et vrid, men du kan mindske risikoen ved at sikre dig, at især din hæl og din ankel har god støtte i skoen. 

1 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *