Din hud er ikke hele din historie

Din hud er langt fra at være hele din historie. Din hud, specielt i ansigtet, fortæller en hel masse om dig, men den fortæller ikke hele historien. Om du har uren hud på baller eller andre usynlige steder fortæller slet ikke noget om dig.

Dit ansigt fortæller alt muligt

I dit ansigts rynker kan din alder læses. Det er ikke en særlig nøjagtig videnskab, og den passer sjældent med den alder, du selv føler.

Dine fregner fortæller om din tid i naturen. Er der ikke ret mange må du formodes at være inde en stor del af tiden. Er der mange er du sikkert sådan en der elsker livet ude i naturen.

Dine pletter og misfarvninger fortæller noget om at du har været til i livet. Du har levet og været i livet, ude og inde.

Dine bumser og små knopper kan betyde mange forskellige ting. Er du ung siger de bare at du er ung. De fortæller at dine hormoner er ved at finde sig til rette, fordi du er ung. Er du ikke helt ung kan de fortælle om stress eller om forkert kost.

Dine øjne fortæller alt det andet. Glade stærke øjne modsiger både rynker, pletter og bumser. De kan fortælle at der er meget mere af mig, end det du umiddelbart kan læse i mit ansigt.

Uren hud har ikke udelukkende med hygiejne at gøre

Husk på, uanset hvor du har uren hud, at det ikke under nogen omstændigheder fortæller noget om, at du ikke er ren. Bumser kommer inde fra og har ikke noget at gøre med hvor meget du går i bad. Bumser kommer af ubalance inde i kroppen. De kan skyldes mange ting, men aldrig at du går for lidt i bad eller ikke bruger sæbe nok. De bumser på baller og lår du muligvis har, kan godt skyldes at huden bliver irriteret. Ikke fordi du går for lidt i bad.

Hjælp til uren hud på baller og lår

Har du bumser på ballerne kan der være tre årsager. Det kan også være en kombination af alle tre.

  • Undgå at sidde for meget ned. Har du bumser på ballerne kan en af årsagerne være at du sidder for meget ned. Sørg for at bevæge dig i løbet af din arbejdsdag. Hvis der er arbejde du kan lave stående, så gør det.
  • Undgå tætsiddende tøj. Tætsiddende tøj som strammer om numsen kan være medvirkende til bumser på ballerne. Sørg for at have løst tøj på. Det behøver ikke være grimme jogging bukser, men det må helst ikke være stramme jeans i fast stof.
  • Undgå kunststof. Har du bumser på ballerne kan det skyldes at din hud ikke kan ånde, fordi du bruger forkert undertøj. Bomuld og uld lader huden ånde. Undgå bumser på ballerne ved at bruge ordentligt undertøj i bomuld eller uld.

Husk på at bumser på ballerne sjældent har noget med hygiejne at gøre. At din hud er uren betyder på ingen måde at du er uren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *