3 ting, du skal overveje, når du skal købe kontormøbler

Kontormøbler er de vigtigste elementer på ethvert kontor. Det er nemlig disse møbler, der er grundlaget for enhver medarbejder – på godt og ondt. De forkerte kontormøbler kan nemlig bidrage til et negativt arbejdsmiljø – og kan faktisk ende i fysiske mén, som f.eks. smerter i ryg, nakke og hoved. Det er derfor essentielt at enhver arbejdsplads investerer i nogle ordentlige kontormøbler for at sikre de absolut bedste forhold for enhver medarbejder. Faktisk er der overordnet 3 ting, man skal overveje, når man skal ud at købe kontormøbler:

Funktionalitet

Når du skal investere i nye kontormøbler, så skal du i første omgang tage funktionaliteten i betragtning. Det handler her om at klarlægge, hvad møblerne skal bruges til. Er der behov for opbevaringsløsninger, der viser indholdet frem eller gemmer det væk? Er der behov for store borde eller små? Skal de kunne hæve og sænke efter behov? Skal kontorstolene have armlæn? Der er mange spørgsmål, der melder sig, når der skal købes nye kontormøbler, og det er lige netop derfor, at man som leder bør tage alle medarbejdere med på råd, når skal der investeres i nye kontormøbler. Behovet ændrer sig nemlig fra person til person – og der findes altså ikke én universel god løsning, som passer til alle.

Komfort

Komfort er uden tvivl det vigtigste punkt, når der skal købes nye kontormøbler. Enhver arbejdsgiver har interesse i at skabe den størst mulige komfort for alle medarbejdere – og det kan gøres med især to specifikke møbler, nemlig hæve/sænke-bordet og en kontorstol med mange indstillingsmuligheder. Det er de to møbler, som enhver medarbejder bruger mest – faktisk i helt op til 37 timer om ugen. Disse møbler skal derfor være i orden, så medarbejderne ikke ender med at få smerter af at udføre arbejdet. Et hæve/sænke-bord gør det muligt for alle medarbejdere at skifte mellem at sidde og stå hele dagen igennem. Det kan øge blodcirkulationen, nedsætte risikoen for skader i ryg, nakke, skuldre og ben og øge koncentrationen. En kontorstol med mange indstillingsmuligheder giver hver enkelt medarbejder mulighed for at indstille stolen præcis efter vedkommendes krop og behov. De to møbler giver altså de bedste arbejdsvilkår for alle medarbejdere.

Design

Design er naturligvis ikke det vigtigste element på denne liste – og man bør aldrig gå på kompromis med komforten. Det er dog ikke nødvendigvis en enten/eller-situation. Man kan nemlig i dag sagtens få komfortable møbler, som samtidig er skønne at se på. Mange fabrikanter har nemlig design med i deres overvejelser, når de udarbejder nye kontormøbler. Det er derfor i dag ikke længere svært at finde nogle fede møbler, som samtidig er gode at sidde i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *